I 2016 blev vi – Mie & Kim – bidt af crossfit. Lige siden, har denne sport fyldt en stor del af vores dagligdag.
Da Danmark i marts 2020 lukkede ned pga. Covid-19, oplevede vi et personligt behov for at etablere muligheden for at træne hjemme. Vi erkendte dog, at andre havde samme behov, og det skulle derfor snart vise sig, at være nærmest umuligt at opstøve brugbart træningsudstyr.
Vejen til beslutningen var kort, og på få dage var idéen omkring indkøb af vægtstænger og skiver omsat til virkelighed. Roskilde Barbells var en realitet.
Vi har ingen ansatte, og vi står selv for at alle opgaver løses. Dels betyder det, at vi er sikre på at vores kunder får den helt rigtige service, dels har det indflydelse på prisen, da vi sælger vores varer uden fordyrende mellemled. Dette er årsagen til, at vi er meget konkurrencedygtige.
Vores sortiment udvides løbende, og vi overvejer nøje, hvad vi skal bestille hjem. Vi sætter en ære i, at vores produkter lever op til forventningerne – de skal bruges, ikke blot kigges på. Derfor tester vi personligt alle varer, og ved vægtstængerne udtager vi stikprøver som vi skiller ad, for at kontrollere at alle lejer og led er som forventet.
Vi hjælper dig meget gerne videre med de rigtige redskaber til din træning – så tøv ikke med at kontakte os!
De bedste crossfit hilsner
Kim & Mie Skaaning